Om os
I 2011 åbnede Hr. Sørensens Garage for første gang porten og bød kunderne velkomne. Siden har Garagen udviklet sig og har fra februar 2014 åbnet porten til et nyt værksted med nye muligheder.
I Hr. Sørensens Garage er der ingen præferencer; vi laver alle biler. Store som små, gamle som nye. Vi går langt for kunderne og hjælper gerne, hvor det er muligt. Der bliver taget hånd om din bil af rutinerede og faglærte mekanikere med bred erfaring inden for de fleste bilmærker.
Vi ringer altid i forvejen, hvis noget uventet opstår. På den måde undgår du, at regningen pludselig løber løbsk.